Italiensk Rosevin
-
-
Quick ViewTilføj til kurv
Lidt om italiensk rosevin
Ligesom rødvinen og hvidvinen så er en rosevin sin helt egen genre. Den er altså ikke produceret fra én bestemt drue eller kommer fra et bestemt område i Italien. Denne genre af vin kan nemlig fremstilles af enhver blå drue – ligesom rødvin.
Selvom begge vine kan produceres af blå druer, så er gæringsprocessen anderledes for rosevinen. Her er tiden, hvori den skal gære med drueskindet, kortere. Denne kortere tid giver drueskindet mindre tid til at afgive sin farve til vinen og derfor får rosevinen sin lyserøde farve fremfor den mørkerøde farve, som en rødvin har.
Når den rette farve er opnået, så fjernes drueskindet og saften gæres fortsat. Herefter er der tre forskellige metoder til at færdiggøre rosevinen – Macerationsmetoden, Sagnée-metoden og Blandingsmetoden.
Mad og smag
Rosevin er typisk kendt ved den lyserøde farve og den friske smag. Dog skal det nævnes, at den også kan fås mere mørk og tør. Dette afhænger af druetypen og produktionsmetoden. En italiensk rosevin lavet på én specifik drue kan smage af krisebær, hvor en anden italiensk rosevin lavet på en anden drue kan smage af honningmelon.
Den friske smagsnuance parres godt med mange retter. For eksempel giver friskheden en god kontrast til krydret, fed og stærk mad. Den er altså perfekt til sommeraftener, hvor der er tændt op i grillen.
For at frembringe en italiensk rosevins bedste kvaliteter serveres den bedst et sted mellem 5-10 grader. Denne temperatur kan opnås ved at putte den i køleskabet ved køb også tage den ud et par timer før brug. Ellers kan flasken placeres i en isspand for omkring det samme resultat.